Eksport
Er din virksomhed klar til eksport?
Planlægning og forberedelse er vigtigt, hvis du ønsker at drive forretning på det danske marked, men naturligvis også på udenlandske markeder. Planlægningen er sågar endnu vigtigere, når der er tale om international handel, fordi det ofte er mere kompleks og risikabelt end handel på hjemmemarkedet.
Udarbejd en grundig eksportplan
Det er derfor vigtigt at have sat sig ind i alle aspekter og udarbejdet en eksportplan, der omhandler alle detaljer lige fra logistik, salgskanaler, markedsføring, produktionsplan og ikke mindst lovgivning og risikovurdering m.m..
Tag eksporttesten
Udenrigsministeriet har udarbejdet en test, hvor du kan måle om din virksomhed er klar til eksport – og samtidig få vejledning på de punkter, du bør være opmærksom. Testen består af ni kategorier med spørgsmål. I takt med at du færdiggør de enkelte kategorier, vil du modtage en feedback rapport om virksomhedens styrker og udfordringer for den pågældende kategori.
Når spørgsmålene i alle kategorierne er besvaret, modtager du en opsummerende rapport, der evaluerer virksomhedens samlede eksportparathed ud fra tre faktorer; ressourcer, konkurrencedygtighed og forventninger, samt en liste med udvalgte links Testen tager 30-40 minutter, og du skal oprette dig som bruger, inden testen kan startes:
Udenrigsministeriets test: www.selvtest.um.dk/login.asp
|